Livemusik til uforglemmelige fester

Vi er Flow & Green — en duo med dobbelt vokal, cajun tromme og guitar, der leverer moderne klassikere og evergreens til alle festlige begivenheder.

100% live • ingen backtracks
Klar på 20 minutter

Det får I altid med os

100% live musik uden backtracks.

Professionelt lydudstyr tilpasset lokalet.

Fleksibel sætliste og plads til ønsker.

Hurtig og ordentlig kommunikation hele vejen.

Hør os

Et live-medley og et par liveoptagelser:

Repertoire

Vores repertoire på over 300 sange er en blanding af moderne pop, soul og gyldne klassikere — perfekt til din reception, middag eller fest.

Download fuld sætliste

Vi modtager meget gerne ønsker og spiller direkte fra blad, så længe vi kender sangen på forhånd.

Her er nogle enkelte eksempler:

"I'm Yours" – Jason Mraz
"Hallelujah" – Leonard Cohen (Jeff Buckley version)
"Perfect" — Ed Sheeran
"Stand By Me" — Ben E. King
"Your Song" — Elton John

Book os til

Vi kan være lydsporet til hele dagen – fra de helt stille øjeblikke til dansegulvet.

Vielse

Intime, akustiske versioner til indgang, under ceremonien og udgang. Vi tilpasser stemning og tempo til jer.

Reception

Lækre fortolkninger i baggrunden, så gæsterne både kan tale sammen og nyde musikken.

Middag

Rolig og nærværende musik mellem taler og indslag – aldrig for højt, altid med respekt for programmet.

Første dans

En helt særlig version af jeres sang – vi hjælper gerne med tempo og længde, så I føler jer trygge.

Fest / dans

Sing-along, klassikere og nyere hits, hvor gæsterne synger med og danser hele natten.

Andre events

Firmafester, runde fødselsdage, sommerfester m.m. – skriv endelig, hvis du er i tvivl.

Pakker

Her er nogle typiske opsætninger. Skriv, hvis I ønsker en kombination eller noget helt andet – vi tilpasser gerne pakken til jeres dag.

Reception

Musik under bobler og kage.

Stemningsfuldt lydspor til bobler, kram og taler – uden at overdøve gæsterne.

Dinner

Stemningsfuldt musik, perfekt aftemt til middag.

Vores bud på den ideelle musikalske ramme for jeres middag – med plads til taler og indslag.

Hele dagen

F.eks. Vielse + Reception + Dinner + Dans.

En komplet løsning, hvor vi følger jer gennem hele dagen.

Kørsel inkluderes i vores tilbud. Skriv til os for et uforpligtende prisoverslag.

Første dans & særlige øjeblikke

Mange par har én sang, der betyder noget særligt. Vi hjælper gerne med at gøre den til et højdepunkt på dagen – uanset om det er til indgang, første dans eller et stille øjeblik senere på aftenen.

Kundeudtalelser

“Flow & Green gjorde vores bryllup endnu mere magisk.”
“Gæsterne taler stadig om musikken – vi kunne ikke have ønsket os mere.”
“Proffe, søde og helt igennem musikalske. Stor anbefaling herfra.”

JA TAK!!!

“Flow & Green spillede til vores firmajulefrokost i fire timer. Det var mega godt! Der var total 'sing-along'-stemning med julehits og kendte klassikere - præcis som vi havde ønsket os. De er utrolig dygtige musikere, som formåede at skabe en helt unik stemning. Jeg kan på det varmeste anbefale dem!”
— Ane Lorentzen, 2024

Helt igennem fantastisk!

“Vi havde Flow & Green til at spille til vores bryllupsreception, og de var for vilde! Musikken lød mega godt, og de spillede både nye hits og gamle klassikere, så der var noget for alle. Vi kan virkelig anbefale Flow & Green. De gjorde vores dag endnu mere speciel!”
— Søren Rasmussen, 2024

Thumbs Up fra gæster, køkkenpersonale og os selv :)

“Flow & Green spillede til min kones 50 års fødselsdag. Vi fandt dem på Eventzonen og kunne rigtig godt lide de uploadede videoer. Vi fandt lidt flere videoer på YouTube. Flow & Green lyder lige så godt som på videoerne. De har deres egen lyd og flere egne fortolkninger som er ret fede. Der var en meget fin balance mellem at vores gæster sad og lyttede (vippede med) og indtog dansegulvet. Vi blev spurgt om musikønsker op til festen men valgte at begrænse det og lade Flow & Green mærke efter på dagen. Det virkede godt bl.a. fordi vores gæster ikke var nærige med musikønsker og ønskerne blev efterlevet. Skulle vi have gjort det om - havde vi booket Flow & Green igen.”
— Ole Kimose, 2021

Sindsygt godt!

“Hvis vi havde den mindste tvivl om hvorvidt de to kunne spille op til dans efter middagen til vores bryllup, blev den tvivl gjort fuldt ud til skamme. Troels og Lasse gjorde det sindssygt godt både før, under og efter middagen - langt langt væk fra suppe-, steg- og is-musik men i stedet et perfekt akustisk soundtrack til en kæmpe dag hvor der ikke er plads til middelmådighed. Desuden et par sympatiske fyre med dybde og kvalitet i alle retninger, ikke mindst med tanke på musikken. De varmeste anbefalinger herfra.”
— Morten Jørgensen, 2019

Sådan foregår det

Vi ved, at der er meget at holde styr på til et bryllup. Derfor gør vi processen så enkel som muligt.

  1. Trin 1
    Send en forespørgsel

    Fortæl os om dato, sted og ønsker via formularen eller Eventzonen.

  2. Trin 2
    I får et tilbud

    Vi vender typisk tilbage inden for 24 timer med et uforpligtende oplæg.

  3. Trin 3
    Planlægning

    Vi afklarer tidsplan, særlige sange og praktiske detaljer i god tid.

  4. Trin 4
    Jeres dag

    Vi kommer i god tid, sætter op og sørger for musikken – I skal bare nyde dagen.

FAQ

Her er svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får. I er altid velkomne til at skrive, hvis I er i tvivl om noget.

Hvor lang tid spiller I?

Det afhænger af pakken og aftalen, men typisk spiller vi i hele det aftalte tidsrum med korte pauser undervejs, som oftest ligger i forbindelse med taler og indslag. Skriv gerne, hvad I har brug for, så finder vi en løsning sammen.

Kan I spille udenfor?

Ja, hvis vejret og forholdene tillader det, og der er strøm i nærheden. Vi aftaler altid en backup-plan, hvis vejret driller.

Kan I lære nye sange?

Ja, vi lærer meget gerne en eller flere sange til jeres dag, hvis det passer ind i aftalen og vi får besked i god tid.

Medbringer I lydanlæg?

Ja, vi medbringer alt nødvendigt lydudstyr til almindelige bryllupper og fester. Er det et meget stort lokale eller udendørsarrangement, tager vi en snak om behovet.

Hvor hurtigt svarer I?

Vi bestræber os på at svare inden for 24 timer – ofte hurtigere.

Kontakt os

Fortæl os om dato, sted og ønsker. Vi vender typisk tilbage inden for 24 timer.